Mangan – aktiverer enzymer, vedligeholdelse af knogler
Vores kost indeholder nok mangan.
Anbefalet daglig tilførsel (ADT):
- for børn fra 1-10 år: 1,2 milligram
- for voksne og børn fra 11 år: 2 milligram.
Eksempler på funktioner
Mangan aktiverer en række enzymer, bl.a. to enzymer, der deltager i stofskiftets omsætning af kulhydrater og fedtstoffer. Det støtter vedligeholdelsen af normale knogler via forskellige enzymer, som er vigtige for dannelsen af knoglevæv. Det er også en bestanddel af visse antioxidanter.
Kilder til mangan
Du kan se kilder i kosten her. Det er bedst at vælge de vegetabilske kilder fra listen.
Findes i rigelige mængder i fuldkornsprodukter, nødder, grøntsager og frugt. Desuden findes det i te og kaffe.
Eksempler på vegetabilske kilder: Teblade, hvedekim, hvedeklid, pingekerner, hasselnød, havregryn, pecannød, hyben, ris, rugkerner, kastanje, hvedekerner, bulgur, blåbær, tyttebær, paranød, fuldkornsmel, dild, purløg, persille, mandel, sesamfrø, valnød, hvide bønner, brune bønner sojabønner, spinat, kørvel, peanuts, cashewnød, hvidløg, bygmel, boghvede, marcipan, ananas, byggryn, pistacienød, brombær, rugbrød, hindbær, gule ærter.
Kosttilskud
Mangan findes normalt kun i tabletter, der også indeholder andre mineraler og vitaminer.
Mulige bivirkninger og andre problemer ved indtagelse af mangan
Overdosering forekommer primært i de erhverv, hvor man kan komme til at indånde det, fx i forbindelse med minedrift, i industri eller gennem sprøjtegifte i landbruget.
Forgiftning kan give nerveskader og en tilstand, der minder om Parkinsons sygdom.
Andet
Danskerens kost giver ca. 4,5 mg dagligt, og kostbetinget mangel kan sandsynligvis ikke forekommer under normale omstændigheder.
Eventuel overskud oplagres ikke i kroppen. Indholdet reguleres via udskillelsen gennem galden.