Brugerbetingelser

B6-vitamin | Pyridoxin – immunforsvar, nervesystem, hormonaktivitet

B6-vitamin inkluderer de kemiske forbindelser pyridoxin, pyridoxal og pyridoxamin, som alle har samme vitaminvirkning.

Anbefalet daglig tilførsel (ADT):

  • for børn fra 1-10 år: 0,8 milligram
  • for voksne og børn fra 11 år: 1,4 milligram.

Eksempler på funktioner

Vitamin B6 bidrager til:

  • et normalt energivende stofskifte
  • en normal funktion af immunsystemet
  • normale psykologiske funktioner
  • en normal funktion af nervesystemet
  • reguleringen af den hormonale aktivitet
  • en normal dannelse af røde blodlegemer
  • reduktion af træthed og udmattelse
  • et normalt homocystein-stofskifte
  • en normal cystein-syntese.

B6-vitamin bidrager til normal omsætning af protein og glykogen, til immunsystemets normale funktion, til normal dannelse af blodlegemer, til nervesystemets normale funktion samt til at regulere hormonaktiviteten.

Fungerer i form af pyridoxalfosfat i omsætningen af aminosyrer, kulhydrater og fedtstoffer. Vitaminet spiller også en vigtig rolle for immunfunktionen og er nødvendigt for funktionen af forskellige enzymer.

Det medvirker til sund og stærk hud. Celleopbyggende. Cellebeskyttende.

Eksempler på mangelsymptomer

  • forandringer i hjernefunktion
  • hudforandringer
  • blodmangel. Mikrocytær anæmi, der er en type blodmangel, hvor de røde blodlegemer (erythrocytterne) har formindsket volumen. Forekommer blandt andet også ved jernmangel
  • depressioner.
  • mundbetændelse
  • irritabilitet
  • depression
  • konfusion
  • vægttab
  • fordøjelsesbesvær
  • hos børn kan B6-vitaminmangel give kramper af samme type, som man ser ved epileptiske anfald.

Gennemsnitsindtagelsen i Danmark svarer nogenlunde til anbefalingerne.

Mangel ses især hos småtspisende.

Kilder til B6-vitamin

Du kan se kilder i kosten her.

Det er sundest at vælge vegetabilske kilder. Eksempler: Hirse, valnød, linser, hasselnød, hvide bønner, banan, mungbønner, brune ris, peberfrugt, avocado, brune bønner, boghvedegryn, hvedekerner, grønkål, jordnød, byggryn, yams, rugkerner, rosenkål, peberfrugt, grøn, batat, pistacienød, cashewnød, porre, persillerod, spinat, broccoli, selleri.

Kosttilskud

Kosttilskud kun med B6-vitamin indeholder ofte 50 eller 100 mg per tablet.

Multivitaminer indeholder ofte 1,4 - 3 mg. per tablet.

Stærke multitabletter indeholder ofte 10 - 20 mg per tablet.

Stærke B-complex vitaminer indeholder ofte 10 - 50 mg per tablet.

Isoleret mangel på B6-vitamin er sjælden. Der vil som regel være tale om en mangel på flere af B-vitaminerne. Og derfor vil behandling af mangel ofte bestå af en stærk B-complex med alle B-vitaminer, der evt. suppleres med ekstra B6-vitamin.

Mulige bivirkninger og andre problemer ved indtagelse af B6-vitamin

  • Indtagelse af mere end 200 mg dagligt igennem måneder har givet symptomer på nervebetændelse (prikken og stikken, følelsesløshed).
  • Øget følsomhed over for lys er set efter indtagelse af 200 mg dagligt.
  • B6-vitamin nedsætter virkningen af levodopa ved at øge, hvor hurtigt kroppen nedbryder og slipper af med lægemidlet.
  • Flere lægemidler øger behovet — bl.a. østrogenholdige p-piller, hydralazin og isoniazid.

Øget behov

  • Høj proteinindtagelse øger behovet.
  • Ved ensidige kostvaner og stort forbrug af alkohol, kan der opstå en let mangel på B6-vitamin, som normalt ikke giver symptomer.
  • Kemo- og stråleterapi ved kræft.
  • Østrogenholdige præventionsmidler sænker muligvis kroppens indhold af B6-vitamin.
  • Ved alderdom i kombination med ensidig eller sparsom kost.
  • Langvarige ensidige slankekure .
  • Alkoholisme
  • Længere tids brug af en række lægemidler kan give mangel. Det gælder:
    • Hydralazin mod forhøjet blodtryk.
    • Isoniazid mod tuberkulose
    • Penicillamin mod nyresten og vedvarende leddegigt.
    • Levodopa mod Parkinsons syge.
    • Chloramphenicol, tetracyklin, erythromycin, lincomycin, neomycin mod infektioner.
    • Busulfan/Klorambucil mod kræft.

Behovet stiger i perioder med sygdom, stress og hårdt arbejde. Kvinder, der bruger p-piller, har også et let øget behov.

Mulig terapeutisk anvendelse

B6-vitamin kan måske bedre de humørsvingninger, der kan opstå før menstruationen (præmenstruelt syndrom) og måske også dæmpe kvalme og opkastninger under graviditet.

Høje doser B6-vitamin kan muligvis være effektivt mod kraftig kvalme og opkastninger under graviditet (hyperemesis). Men tag kun ekstra meget under graviditet, hvis ordineret af din læge.

I nogle tilfælde bruges store doser B6-vitamin mod menstruationssmerter.

Andet

B6-vitamin nedbrydes rimelig let af en række forhold som konservering, stegning, kogning, stuvning, alkohol, østrogen og udsættelse for lys.