Brugerbetingelser

Folat | Folinsyre | folsyre | B9-vitamin – betydning for normal celledeling

Folat er den naturlige form af vitaminet. Den syntetiske form, der anvendes i kosttilskud, hedder folinsyre. Vitaminet har mange funktioner, og er især vigtigt for gravide.

Anbefalet daglig tilførsel (ADT):

  • for børn fra 1-10 år: 75 mikrogram
  • for voksne og børn fra 11 år: 200 mikrogram.

Eksempler på funktioner

Folat/folinsyre bidrager til:

  • normale psykologiske funktioner
  • normal celledeling
  • normal aminosyre-syntese
  • reducerer træthed og udmattelse.

Folat bidrager også til normal funktion af immunsystemet, normal bloddannelse, normal mental funktion, normal vævsvækst hos gravide, normal omsætning af homocystein. Medvirker ved dannelsen af de røde blodlegemer.

Eksempler på mangelsymptomer

  • blodmangel i form af for store røde blodlegemer
  • ufrivillig abort
  • hudlidelser
  • hårtab
  • træthed
  • nedtrykt sindstilstand.

Kilder til folat

Du kan se kilder i kosten her.

Det er sundest at vælge vegetabilske kilder. Eksempler: Mungbønner, sojabønner, spinat, hvide bønner, kørvel, broccoli, persillerod, kikærter, asparges, endivie salat, brune bønner, romaine salat, rosenkål, persille, kinakål, blomkål, jordnød, bønnespirer, linsespirer, peberfrugt, rød, mandel, sesamfrø, rødbede, hovedsalat, avocado, porre, savoykål, spidskål, hasselnød, cashewnød, pastinak, valnød, grønne bønner, jordbær, grønkål, pistacienød, pinjefrø, iceberg salat, rugkerner, hvidkål, brune ris, julesalat, egeløv salat.

Kosttilskud

Kosttilskud kun med folinsyre indeholder ofte 200 – 400 mikrogram per tablet.

Multivitaminer indeholder ofte 200 mikrogram per tablet.

Stærke B-complex/Multi B indeholder ofte 200 – 400 mikrogram per tablet.

Lad være med at tage folinsyre ud over, hvad der er i en multivitamin tablet, da både for meget og for lidt folinsyre ser ud til at give problemer.

Andet

Stort tab af folat ved kogning.

Det er især vigtigt, at gravide får tilstrækkeligt folat i den første del af graviditeten.

Folinsyre kan sandsynligvis overdoseres, men det gælder ikke den folat, du finder i kosten — i kosten findes vitaminet i naturlig balance med andre næringsstoffer, og kroppen kan selv regulere optagelsen.

Folinsyre er den syntetiske form af vitaminet, der tilsættes fødevarer eller anvendes som ingrediens i vitamintilskud.

Folat menes at spille en betydelig rolle i forebyggelse af kræft. Det gælder fx tarmkræft, kræft i bugspytkirtlen og brystkræft.

Et højt indtag af folinsyre hos mennesker, der allerede får nok folat, gavner sandsynligvis ikke og kan måske være skadelig.

Undersøgelser har vist, at folinsyre kan være med til at forebygge kræft ved at reparere fejl i DNA, men samtidig — hvis du får alt for meget — kan give næring til kræftceller, der allerede er begyndt at danne svulster.

Folinsyre ser altså ud til både at kunne medvirke til at beskytte mod kræft og i for store mængder fremme udviklingen af kræft hos mennesker, der allerede har kræft.