B1-vitamin | Thiamin – betydning for nervesystemet
B1-vitamin har blandt andet betydning for et velfungerende nervesystem.
Anbefalet daglig tilførsel (ADT):
- for børn fra 1-10 år: 0,7 milligram
- for voksne og børn fra 11 år: 1,1 milligram.
Eksempler på funktioner
Vitamin B1 bidrager til:
- et normalt energigivende stofskifte
- en normal hjertefunktion
- et normalt fungerende nervesystem.
B1-vitamin har betydning for nervesystemet, hjerte og kredsløb. Det er vigtig for saltsyreproduktion og derfor fordøjelsen. B1-vitamin er en antioxidant.
Eksempler på mangelsymptomer:
- appetitløshed
- træthed
- vægttab
- nedsat muskelkraft
- koncentrationsbesvær
- depression
- irritabilitet
- mavesmerter
- øjensmerter
- hjertebanken.
Kilder til B1-vitamin
Du kan se kilder i kosten her.
Det er sundest at vælge vegetabilske kilder. Eksempler: Solsikkefrø, paranød, sojabønner, jordnød, pecannød, pistacienød, pinjefrø, hirse, sesamfrø, hvide bønner, kikærter, linser, brune ris, havregryn, valnød, cashewnød, hasselnød, boghvedegryn, mungbønner, rugkerner, hvedekerner, brune bønner, grønne ærter, mandel, linsespirer, byggryn, grønkål, majs, rosenkål, majs, asparges, mandarin, avocado, broccoli, cherimoya, romaine salat, persillerod.
Kosttilskud
Kosttilskud kun med B1-vitamin indeholder ofte 50 eller 100 mg per tablet.
Multivitaminer indeholder ofte 1,1 – 3 mg per tablet.
Stærke multitabletter indeholder ofte 10 – 20 mg per tablet.
Stærke B-complex/Multi B indeholder ofte 30-60 mg per tablet.
Andet
En del af vitaminet går tabt ved kogning.
Nogle mennesker bruger eller bliver ordineret høje doser sammen med en stærk B-complex ved depressioner eller mentale forstyrrelser.